Printvenlig version


bagværk / brød

Marias Speltbrød

(2 brød)

6 dl tempereret vand (37 - 40 grader)
10 g gær
½ spsk salt
25 g olie eller smør (kan undlades hvis man vil have en mere sprød skorpe)
ca. 800 g sigtet speltmel

Gæren opløses i vandet.
Salt, fedtstof og næsten alt melet blandes i, og dejen æltes godt.
Resten af melet tilsættes. når dejen er æltet godt igennem og er glat, deles dejen i to dele, som æltes og formes runde. De sættes 1 time på et lunt sted.
Brødene æltes igen og formes igen runde. De kan evt. hæve i to melede hævekurve (både brød og kurve drysses med mel), eller i forme på et varmt sted.
De hæver til knap dobbelt størrelse (sker det i hævekurve, vendes brødene inden bagningen ud på en varm bageplade).
Brødene snittes og bages ved 200 grader i 40 minutter. Brødenes indre kerne skal være ca. 100 grader.

Se også disse opskrifter med spelt: Speltbrød, Brusebadsboller med spelt, Speltbrød med krydderurter, Speltboller - eller brød, Thors speltbrød, Speltboller.



Forbrug:
(ingen informationer om forbrug)