Printvenlig version


bagværk / brød

Brusebadsboller med spelt

Til dem, der gerne vil have friske boller hver morgen i en fart. En blød dej, der giver flade, men saftige boller. Er dejen fastere, bliver de højere og ikke så saftige. Boller af blød dej skal bages godt igennem, da de ellers bliver klæge.

½ ltr. koldt vand
5 g gær
1 tsk salt
evt. 1 tsk rørsukker
250 g speltmel
ca. 350 g sigtet speltmel

Ingredienserne røres sammen til en blød dej.
Dejen sættes i køleskabet i en skål med låg natten over eller i mindst 6 timer.
Med to skeer eller hænderne sættes de på en smurt plade, som sættes i ovnen med det samme ved 230 grader i ca. 25 min.
Bollerne skal bages godt gyldne og faste over det hele, for at være ordentligt gennembagte. her får man rigtigt den gode speltsmag frem.

Speltmel indeholder utrolig mange næringsstoffer bl.a. E vitamin, da hvedekimen er bibeholdt i melet.

Se bl.a. også disse opskrifter med spelt: Speltbrød, Speltbrød med krydderurter, Speltboller - eller brød, Thors speltbrød, Speltboller.



Forbrug:
(ingen informationer om forbrug)