Printvenlig version


desserter / mælke-desserter
Tiramisu

Tiramisu

Creme:
125 g græsk yoghurt 10%
SØD efter smag
cognac-essens efter smag (whiskey-essens ell. rom-essens kan bruges)
evt. 1/2 tsk koncentreret, sukkerfri solbær- eller ribssaft
vanillekorn eller vanilleessens

2 spsk stærk kaffe
2,5 g kakao til drys

Ladyfingers:
30 g let mayonnaise
12,5 g mel
20 g skummetmælkspulver
1 knsp hjortetaksalt
lidt SØD (ca. 10 dråber)
evt. lidt mandelessens (ca. 5 dråber)
lidt vanillekorn eller ca. 10 dråber vanilleessens

Cremen røres sammen, smages til og stilles på køl.

Dejen til Ladyfingers røres sammen - den er lidt klistret, men varmen fra fingrene får fedtstoffet til at slippe, så den bliver glat. Den lægges i fryseren 10-15 min.
Ovnen varmes op til 180 grader i mens.
Tril nu dejen til små pølser, der trykkes lidt flade - der bliver ca. 8 stk. Kagerne bages i den varme ovn ca. 3-5 min på hver side - men kig til dem, de må endelig ikke blive mørke. Hellere for lyse end for mørke, de behøver ikke at blive sprøde.
Kagerne køles af.

Bryg lidt stærk kaffe - eller brug rør instantkaffe med kogende vand. Kaffen må køles lidt af, men må gerne stadig være lun. Tiramisuen anrettes i et portionsglas, ved at kagerne dyppes i kaffen - de må gerne ligge og suge lidt. De fordeles lagvis med cremen, slut af med creme.
Tiramisu har godt af at stå at trække, før den serveres - så den bliver kun bedre af at blive lavet et godt stykke tid før servering - gerne flere timer, eller evt. dagen før.
Tiramisuen dryssen med kakao gennem en lille sigte lige før servering.

Tip:
Andre måder at anrette desserten:
Tiramisuen kan laves i en lille form, der fores med husholdningsfilm inden desserten lægges lagvis. Ved serveringen vendes tiramisuen ud på en tallerken, plasticen fjernes og desserten drysses med kakao.

Hvis desserten skal anrettes i et rundt dessertglas, kan der laves små runde kager af dejen i stedet for stænger - så er de evt. nemmere at anrette.


COPYRIGHT Bettina Heede



Forbrug:
1/2 mælkeration
1/1 dagsration fedtstof
3 ekstra-X (mel + kakao)