Printvenlig version


desserter / frugt-desserter + desserter / mælke-desserter
Ris à l'amande

Ris à l'amande

1 portion risengrød med vanille og uden salt
flydende sødemiddel
evt. mandelessens
evt. lidt reven citronskal
100 g græsk yoghurt 10%

Kirsebærsauce:
125 g sukkerfri dessertkirsebær
5 g kartoffelmel
evt. romessens

Kog 1 portion risengrød sammen med korn fra en vanillestang - undlad salt. Smag til med sødemiddel og evt. lidt mandelessens og reven citronskal, når grøden er afkølet. Grøden røres op med græsk yoghurt. Dessertkirsebærrene varmes op i en gryde, når saften koger tages gryden af blusset og der jævnes med kartoffelmelet, der er rørt med en anelse koldt vand. Smag evt. kirsebærsaucen til med lidt romessens.

Tip:
Hvis du vil have "mandler" i Ris à l'amanden:
Tag 50-75 g skrællede, rå jordskokker, som snittes i små bidder - lægges i en kop koldt vand med mandelessens og flydende sødemiddel i. Trækker til næste dag. Dryppes af i en si - kommes derefter op i Ris à l'amanden. Har en nøddeagtig smag og knaser lidt.

Egen jordbærsauce kan også laves af 150 g jordbær som alternativ til kirsebærsaucen.

Risengrøden kan koges på vand, så tæller desserten kun 2/5 mælkeration.

Der kan evt. bruges et blad husblas, hvis man ønsker en fastere Ris a l'amande. Husblassen lægges i blød i koldt vand, og røres i grøden inden den afkøles.



Forbrug:
2 frugter (ris + dessertkirsebær)
4/5 mælkeration
1 ekstra-X (kartoffelmel)
evt. 50-75 g begrænset grøntsag