Printvenlig version


bagværk / frokostkager

Mias rugbrødslagkage med æblemos

2 æggehvider
2 æggeblommer
60 g mørkt rugbrød uden kerner
2-3 tsk flydende SØD
1 tsk bagepulver

Fyld:
125 g sukkerfri æblemos
125 g græsk yoghurt
SØD
vanillekorn eller -essens
15 g sukkerfri syltetøj - fx hindbær, solbær eller jordbær

Æggehviderne piskes stive. Æggeblommerne piskes sammen med SØD. Tilsæt æggeblommerne lidt ad gangen til æggehviderne mens der piskes.
Rugbrødet blendes, blandes med bagepulveret og vendes i æggemassen.
Det hele hældes i en springform (22 cm) foret med bagepapir - eller en silikoneform - og bages 10-15 min ved 220 grader.

Efter afkøling skæres bunden i to halvmåner. På den ene smøres syltetøj og
æblemos. Den anden halvdel lægges ovenpå. Smag yoghurten til med SØD og vanille og fordel den ovenpå kagen. Gem evt. lidt syltetøj som til pynt ovenpå yoghurten.

Rugbrødslagkagen spises som en del af en frokost - husk også at spise grøntsager.

Tip:
Æblemos koges af skrællede æbler, lidt vand, vanille og SØD.

Hvis du ikke ønsker at bytte en frugt til det ekstra brød, kan du spise morgenmadsprodukt til morgenmad og gemme dit brød til frokosten.



Forbrug:
2 æg
1/2 mælkeration
1 frugt + 1 frugt (brød)
1/1 dagsration sukkerfri syltetøj