Printvenlig version


desserter / mælke-desserter + desserter / frugt-desserter

Kirsebærfromage

100 g græsk yoghurt
50 g minimælk
62,5 g sukkerfri syltede kirsebær + 2 spsk saft
3 blade husblas
lidt romessens
SØD efter smag

Pynt:
25 g græsk yoghurt
10 g sukkerfri kirsebærsyltetøj (St. Dalfour)

Den græsk yoghurt røres sammen med mælken. De sukkerfri syltede kirsebær hakkes lidt og kommes i yoghurtblandingen.

Læg husblassen i blød i koldt vand ca. 5-10 min. Vrid den og smelt den over vandbad, eller smelt den ved at komme en anelse kogende vand på, mens du pisker.
Lad husblassen køle lidt af, inden den piskes med den kolde yoghurt - ellers klumper den nemt. Kom evt. en lille skefuld af yoghurtblandingen i husblassen, inden det hele blandes sammen.

Lad fromagen stivne i køleskabet.

Tip:
Fromagen pyntes med græsk yoghurt og sukkerfri kirsebærsyltetøj.



Forbrug:
1/2 frugt
6/10 mælkeration
2/3 dagsration sukkerfri syltetøj